Mark 11:1-6
Messias’ indtog i Jerusalem
Matt. 21,1-11; Luk. 19,28-38; Joh. 12,12-19
1Jesus og hans følge var nu tæt på Jerusalem i nærheden af landsbyerne Betfage og Betania på Olivenbjergets skråning. ▼▼ Betfage menes at have ligget mellem Betania og Jerusalem, tæt på vejen, de kom ad. Ifølge Johannes 12, havde Jesus og disciplene været i Betania en dag eller to.
Da kaldte Jesus på to af sine disciple. 2„Gå hen til den landsby, I ser foran jer,” sagde han. „Når I kommer derhen, vil I med det samme få øje på et æselføl, der endnu ikke har været brugt som ridedyr. Det står bundet, men I skal løse det og bringe det herhen. 3Hvis nogen spørger jer, hvad I skal med det, så sig: ‚Herren har brug for det, men han vil straks sende det tilbage.’ ” 4De to mænd gik og fandt æselføllet bundet ved en dør ud til gaden. Da de var ved at løse det, 5råbte nogle folk i nærheden: „Hvad er det, I gør? Hvad skal I med det føl?” 6De svarede, som Jesus havde sagt, og så fik de lov at tage føllet.
Copyright information for
DanBPH