‏ Mark 10:1-6

Om ægteskab og skilsmisse

Matt. 19,1-12; Luk. 16,18

1Derefter satte Jesus og disciplene kursen mod Judæa og kom undervejs gennem området øst for Jordanfloden. Som sædvanlig samledes store folkeskarer omkring ham, og han underviste dem, som han plejede.

2Nogle farisæere prøvede at stille fælde for ham og spurgte: „Har en mand lov til at skille sig fra sin kone?”

3Jesus begyndte med et modspørgsmål: „Hvad sagde Moses om skilsmisse?”

4„Moses gav manden lov til at udstede et skilsmissebrev og sende konen bort,” svarede de.

5„Moses gav den tilladelse på grund af menneskers uforsonlige holdning,” sagde Jesus. 6„Men det var ikke Guds mening fra begyndelsen, for der står skrevet, at han ‚skabte dem som mand og kvinde’.
Copyright information for DanBPH