‏ Psalms 114

Herren hjælper sit folk


1 Da Israels folk forlod Egypten,
hvor de havde levet blandt et fremmed folk,

2 blev de Herrens ejendomsfolk,
de blev hans eget, hellige folk.

3 Havets vandmasser flygtede fra dem,
Jordanfloden holdt sig ærbødigt tilbage.
Først overgangen over Det Røde Hav ( 2.Mos. 14,21 ), dernæst overgangen over Jordanfloden ( Jos. 3,13-16 ).


4 Bjergene sprang rundt som væddere,
bakkerne var kåde som lam.

5 Hvad går der af dig, hav, siden du flygter?
Jordanflod, hvorfor holder du dig tilbage?

6 Hvorfor springer I bjerge som væddere?
Bakker, hvorfor er I kåde som lam?

7 Når jorden står overfor den Almægtige, må den skælve,
ryste af angst for Israels Gud,

8 han, som gav drikkevand fra en ørkensten,
gjorde klippevæg til kildevæld.
Copyright information for DanBPH
The selected Bible will not be clickable as it does not support the Vocabulary feature. The vocabulary is available by hovering over the verse number.