‏ Psalms 116

Hjælp i dødsangst

1 Jeg elsker Herren,
for han hører min bøn.

2 Han lytter til mit råb om hjælp,
jeg vil bede til ham, så længe jeg lever.

3 Døden holdt mig i sit kvælertag,
jeg var dødsens angst og dybt fortvivlet.

4 Da råbte jeg: „Herre, red mig fra at dø!”

5 Herren er god og nådig.
Vor Gud er fuld af barmhjertighed.

6 Han hjælper dem, der råber om hjælp,
han frelste mig i nødens stund.

7 Min sjæl, fald til ro igen,
for Herren har bevist sin godhed.

8 Han reddede mig fra døden,
mit øje fra gråd, min fod fra fald.

9 Jeg er stadig i live,
og jeg vil altid følge Herrens vej.

10 Jeg troede, og derfor talte jeg.
„Herre!” råbte jeg. „Jeg er i stor nød!”

11 I min bitre angst sagde jeg:
„De er alle sammen fulde af løgn!”

12 Hvad kan jeg give til Herren
for al hans godhed imod mig?

13 Jeg vil takke ham for min redning
med et drikoffer.

14 Jeg vil bringe ham de ofre, jeg har lovet,
for øjnene af hele folket.

15 Herren elsker sit folk,
han griber ind, hvis nogen er nær ved at dø.

16 Herre, jeg er din tjener, en simpel slave.
Tak, fordi du reddede mig fra døden.

17 Jeg vil bringe dig takofre
og lovprise dig.

18 Jeg vil bringe de ofre, jeg lovede,
for øjnene af hele folket,

19 midt i din helligdom, Herre,
midt i Jerusalem.
Halleluja!