‏ Isaiah 12

Lovsang til Gud

1Til den tid vil du sige: „Jeg takker dig, Herre.
Du blev vred på mig,
men din vrede forsvandt,
og du trøstede mig.

2 Du er min Frelser,
jeg stoler på dig.
Jeg frygter ikke,
for du giver mig styrke.
Jeg lovsynger dig,
for du frelste mig.”


3 Med glæde skal I øse vand
fra frelsens kildevæld.

4Til den tid skal I synge: „Tak Herren, og påkald hans navn.
Alle folk skal høre, hvad han har gjort.
De skal få at vide, hvor mægtig han er.

5 Syng for Herren!
Han har gjort store undere,
som hele verden bør høre om.

6 Råb af fryd, I, som bor på Zion.
Israels hellige Gud er stor iblandt jer.”

Copyright information for DanBPH
The selected Bible will not be clickable as it does not support the Vocabulary feature. The vocabulary is available by hovering over the verse number.